Om Sakura
Vejen til at blive børne- og ungdomspsykiater
Jeg blev uddannet læge ved Syddansk Universitet i 2011. I 2012 begyndte jeg i en uddannelsesstilling i voksenpsykiatrien, og cirka et år senere startede jeg som Ph.d.-studerende ved Center for Neuropsykiatrisk Skizofreniforskning (CNSR/CINS) under Region Hovedstadens Psykiatri. I 2018 opnåede jeg min Ph.d.-grad. Jeg var dog nysgerrig på børne- og ungdomspsykiatriens arbejde, hvorfor jeg påbegyndte en uddannelsesstilling i børne- og ungdomspsykiatrien. Denne plan afvej jeg ikke fra – selvom jeg overvejede at ophøre med at være læge – med henblik på at pædagog eller psykolog. Jeg er dog glad og stolt af mit valgt og blev færdiguddannet som speciallæge i 2023.
Tidligere beskæftigelse
Jeg blev uddannet speciallæge i 2023 og har siden da arbejdet som afdelingslæge i Klinik for Skolebørn (Psykiatri og Social, Region Midtjylland) fra januar til november 2024. Tidligere har jeg også været en del af det Familie Terapeutiske Team i Region Hovedstadens Psykiatri fra september til november 2023.
Som hoveduddannelseslæge (H-læge) har jeg arbejdet ved Psykiatrien Region Sjælland på flere afsnit, herunder Børne- og Ungdomspsykiatrisk Klinik Roskilde, Døgnafsnit for Børn (U3) og Ungdomspsykiatrisk Afsnit (U1). I Region Hovedstadens Psykiatri har jeg været tilknyttet Ambulatorium for Unge (B395) og Ambulatorium for Børn (B294). Min introduktion som læge (I-læge) fandt sted ved Ambulatorium for Unge (B295) og Akut afsnit (B205) i Region Hovedstadens Psykiatri.
Frivillligt arbejde
Jeg har drevet BUP Info som nu er flyttet over på Sakura som et digitalt børne- og ungdomspsykiatrisk bibliotiek. BUP Info var omrindeligt en hjemmeside som var ment som en “provokation” for den manglende vidensdeling på tværs af regionerne. Imellemtiden er der kommet rigtig godt gang i den Danske Multidisciplinære Psykiatri Gruppe (DMPG) som udarbejder de fineste ‘best practice vejledninger’ men som også henviser til eksterne vejledninger. Min bekymring er dog stadig at DMPG vejledninger bliver for “overordnet” og ikke konkrete nok til at have en betydelig effekt på gulvet i den kliniske hverdag – men jeg håber at blive modbevist!
Organisatorisk arbejde
- Medlem af Psykofarmakologisk Udvalg
- Bestyrelsesmedlem i Børne og Ungdomspsykiatrisk SelskabBørne og Ungdomspsykiatrisk Selskab
- Tidligere bestyrelsesmedlem og næstforperson i Foreningen af Yngre Psykiatere (FYP)
At være uddanneleslæge i Børne og Ungdomspsykiatrien
Jeg arbejder til dagligt i verdens bedste sepciale. Børne- og ungdomspsykiatrien er noget helt særligt og meget meningsfyldt. I denne forbindelse blev jeg interveiwet af en journalist fra Ugeskrift for Læge om det at være hoveduddannelseslæge i børne- og ungdomspsykiatrien. Her fortæller jeg om mit arbejde med børn og unge med psykiske lidelser, og hvorfor jeg er glad for sit valg af speciale. Region Sjælland var generelt et helt fantastisk uddanneles sted.
Bidrag til den offentlige debat
I løbet af 2023 og 2024 har jeg skrevet flere debatindlæg i Ugeskrift for Læger som en del af Panelet. Jeg har været enormt stolt af at få denne mulighed, men det har også været en udfordrende opgave, som jeg har brugt meget tid på. Mit seneste bidrag, “En flugts udvikling”, var særligt vanskeligt at skrive. Jeg forsøger at stille spørgsmålstegn ved narrativet om, at læger i børne- og ungdomspsykiatrien (B&U) “flygter” fra den offentlige psykiatri. Jeg oplever “flugten” som unuanceret; selvom der var en bevægelse, der startede som en flugt, har den ændret sig over tid. For fem år siden, da jeg begyndte i faget, blev speciallægepraksis ikke set som en karrieremulighed, men nu er det blevet et valg for nogle læger. Jeg tror dog at nogle læger frygter at dele deres karriereovervejelser offentligt. Artiklen advarer om, at denne mangel på psykologisk tryghed kan resultere i tab af vigtige perspektiver og samarbejde blandt lægerne. Afslutningsvis opfordres der til at åbne debatten og overveje, hvordan speciallægepraksis (med yder nummer) kan gøres mere attraktiv og integreret i B&U.
Artiklen “En flugts udvikling” bygger videre på tre andre artikler:
- “Hjælp på det rette sted” – kan opsummeres med følgende “[…] den enkelte familie både kan støttes og hjælpes i et betydeligt større omfang, end hvad der er muligt i dag. En hjælp, der kunne starte den dag, råbet om hjælp blev mødt i venteværelset.”
- “Drømmen om en paraply” – Om ønsket om et tættere samarbejde mellem regionale og kommunale tilbud. Opsummeres i følgende “[…] Som forældre ville jeg selv blive frustreret og løfte mine øjenbryn over at modtage beskeden: “Det er en kommunal beslutning”.
- “En udfordret tålmodighed” – Om hvordan tålmodigheden er ved at udløbe, da vi konstant venter på forbedringer i det psykiatriske behandlingssystem.