Velkommen til Sakura

Velkommen

Sakura er en online platform, hvor jeg deler mine tanker og indsigter som børne- og ungdomspsykiater. Her kan du blandt andet finde information om min vej til at blive speciallæge. Derudover, så har jeg integreret BUP Info, som jeg anser for at være en vigtig ressource til den daglige kliniske praksis.

 

Beskæftigelse

Jeg arbejder fuldtid ved Empano som er en fantastisk børne-og ungdomspsykiatrisk klinik på tværs af landet, som består af speciallæger, psykologer og specialpædagoger. Her udreder man børn- og unge samt tilbyder både psykoterapi, psykoedukation og medicinske forløb. Aldrig har jeg oplevet et så grundigt et udredningsarbejde! Det er ingen hemmelighed, at jeg er er enormt stolt af at være del af teamet med så høj en faglig kvalitet!

I min fritid hjælper jeg til i Bogernær Psykiatri som er et unikt psykiatrisk tilbud til børn, unge og voksne på bosteder i Danmark. Målet er at øge funktionsniveauet, velvære og stabilitet hos den enkelte. Tilbuddet tilpasses individuelt og kan inkludere støtte til barnet, familien eller personalet. En behandling- og udredningsplan er tværfagligt vurderet og udarbejdet. Medarbejdere laver det man er uddannet til (en fagpersoner er ikke vigtige end en anden) hvilket jeg mener er en af nøglerne til de bedste resultater.

Sakura

Sakura, som betyder kirsebærblomst på japansk symboliserer, at livet hele tiden forandrer sig. Blomsterne er smukke, men de holder kun kort tid, ligesom mange oplevelser i livet. Det lærer os at nyde hvert øjeblik, fordi det er de små, flygtige øjeblikke, der gør livet særligt.

Ligesom en is smelter, skal vi huske at nyde den, mens vi kan. Når vi leger og har det sjovt, eller hygger os med venner, skal vi huske at nyde øjeblikke og sætte pris på det. Nogle gange har vi dog også behov for at huske hinanden på det – da man af og til, kan glemme det.

Hvad mener jeg?

En psykiatrisk diagnose kan være nyttig, fordi den kan hjælpe med at identificere præcis, hvilken hjælp der bedst imødekommer barnet og den unge. Det skal være meningsfyldt at blive udredt! En diagnose kan fungere som et redskab der kan målrette en specifik behandling. Derudover, så er jeg overbevist om at en tidlig og korrekt diagnose, kan være medvirkende til en betydelig reduktion i tilpasningsreaktioner, angsttilstande og affektive sindslidelser mm. Det er dog vigtigt at understrege, at det ikke er en forudsætning at have en formel diagnose for at modtage hjælp – tværtimod. Der er en trist tendens i både kommunerne og i børne- og ungdomspsykiatrien at en psykiatrisk diagnose bliver “nøglen” til hjælp. En trist udvikling som jeg dog oplever er ved at vende! Jeg mener at langt de fleste familier, børn og unge kan hjælpes gennem støtte, rådgivning og terapeutisk behandling uafhængigt af om der er en underliggende psykiatrisk diagnose.

Når en familie henvender sig med angst og tristheds-symptomer, så synes der at være en forventning om at det primære fokus skal være de symptomer som er tilstede i tiden “nu”. Der ønskes en “værktøjeskasse” der fikser problemet i tiden “nu”!

Tidslinjen! Jeg mener dog at det kan være yderst meningsfyldt og tidsbesvarende at “back-track” symptomerne ved at have fokus på en tidslinje sammen med hele familien. Det er igennem denne grundige forståelse af barnet og familien, der kan være med til at skabe en varig og meningsfuld behandling.

Tværfaglighed er en essentiel del af børne- og ungdomspsykiatrien, hvor forskellige faggruppers viden og kompetencer kombineres for at sikre en helhedsorienteret indsats.

Jeg er dog ikke overbevist om at det altid er tilfældet om end langt de fleste ville argumetnere for det! Der er dog ingen tvivl om at “Sammen er vi bedre” og når vi bruger tværfagligheden fuldt ud, bidrager vi hver især med det, vi er uddannet til, og bringer vores ekspertise i spil for at opnå de bedste resultater. Dette kræver respekt for hinandens faglige baggrunde og en åben dialog, så vi kan udnytte den samlede viden til gavn for dem, vi arbejder med. Ved at gøre det, vi er uddannet til, løfter vi både det individuelle og det fælles ansvar i samarbejdet.

Søvnforstyrrelser bør være et kernefokus i alle samtaler med børn og unge med psykiske lidelser, da søvn spiller en afgørende rolle for mental sundhed og udvikling.

Forstyrret søvn forværerer alles trivsel! I tillæg mener jeg at børn og unge med f.eks. ADHD og autisme, er særligt sårbare over for de negative konsekvenser der er af en dårlig søvnkvalitet, hvilket i sig selv kan føre til dårligere koncentration, øget irritabilitet og nedsat evne til at håndtere stress.

At adressere søvnforstyrrelser tidligt, kan derfor ikke kun forbedre barnets og familiens generelle velbefindende, men også øge effekten af diverse tiltag!

Jeg har lyst til at være så fræk og argumentere for, at kvaliteten af udredningen og behandlingwn ville bedres betydeligt, hvis søvnen havde et centralt fokus! Hårdt arbejde – men nødvendigt! For mig er det mindst ligeså vigtigt som KRAM faktorerne er for kardiologerne. Intet videnskabeligt belæg for mit argument men jeg tør godt at stå får mål for mit udsagn.

Alle familier skal have muligheden for et søvnforløb, hvis søvnen er forstyrret! Hvis dette ikke er muligt, så må man spare et møde væk!

At møde en familie og et barn med psykiske vanskeligheder i barnets eget miljø er yderst meningsfyldt. Det skaber en tryg og genkendelig ramme, hvor barnet føler sig mere komfortabel og åben. I stedet for at insistere på, at alle udfordringer skal løses på hospitalet, bør vi flytte os ud til barnets hverdag – i hjemmet eller på bostedet. Denne tilgang giver mulighed for at forstå de faktorer og relationer, der påvirker barnets trivsel på tæt hold, og det gør det lettere at finde løsninger, der faktisk virker. Vi skal væk fra tanken om, at hospitalet er det eneste sted, hvor hjælp kan gives – vi skal ud til dem, der har brug for det.